Adrian Ross Duncans astrologi artikler på www.worldofwisdom.dk
Klik her for at printe siden
Tilbage til artikler
Trediverne

Igennem trediverne kan det se ud som om, at alt er muligt. Man har et stort energi overskud og overflod af naivitet...vejen for universets hersker er banet. Der er finansielle genier, fodboldstjerner, succesfulde modeller, rockstjerner – muligheder der eksisterer på grund af ungdommen. Hvis disse succeser ikke kun skal være en komet, der oplyser himlen i en kort periode, er der nødt til at finde en dramatisk omstilling sted ved 30 års alderen. Det kan være ægteskab eller børn, eller skilsmisse eller uafhængighed, eller en omlægning af karrieren. Smeltediglen ved Saturnrunden og Plutos første sekstil til sin fødselsposition ved 29 års alderen kræver forandring og indre ransagelse. Mange “personlige” motivationer gennem 20’erne er forbundet med forældrenes eller samfundets betingelser, og de ubevidste reaktioner til dem.

Det er muligt at ignorere signalerne, når 30 års alderen nærmer sig... mangel på motivation for arbejdet, mangel på motivation derhjemme, mangel på lyst til at stå op om morgenen og kæmpe sig igennem. Meget er bygget op... skal det ofres? Men livet et for kort til at gå på kompromis. Udbrændthed i løbet af trediverne kan give sig til udslag i en betydelig livskrise i fyrrene. Og det er langt mere vanskeligt at starte et nyt liv ved de 40 år, end det er ved de 30.

I den sidste artikel om tyverne, pointerede jeg, at det faktisk er muligt at lave en detaljeret skitse over en persons liv i, hvis man blot kender personens alder. Hvis du kender fødselsåret, kan du være endnu mere specifik gennem en forståelse af de ydre personens positioner ved fødslen. Mange personer i 30erne i dag er født med enten Uranus eller Pluto i Jomfruen eller Vægten, og de som er i begyndelsen af 30erne, da begge planeter befandt sig i Vægten, er dybt påvirkede af den forandring, der skete med kønsrollerne og som fandt sted i 70erne.

Supermodel Helena Christensen (25.12.1968) og skuespiller Rene Zellweger
(26.04.1969), har begge Uranus i Vægten, og Pluto stadig i Jomfruen, og er klassiske eksempler fra denne tid. De kommer fra en generation, for hvem der er lidt af en udfordring at forpligte sig til et forhold. Helena Christensen ændrede sin livsstil omkring tredive års alderen og fødte sin søn Mingus. Men når hun blev spurgt, om hun giftede sig med faderen, var svaret:
”Nej, vi var aldrig gift… når vi gik fra hinanden var det mere noget med at sige goddag til hinanden langsomt. Vi var nødt til at gå fra hinanden for at blive venner. Nogle mennesker er bare bedre som venner, ikke?”
Rene Zellwegers rolle som Bridget Jones er endnu et klassisk eksempel på single kulturen, som syntes at have manifesteret sig under på virkningen af Uranus i Vægten. I 1969 var Saturn og Måneknuden i Vædderen, Jupiter i Vægten, og Neptun stadig i Skorpionen (lige akkurat).

Tredive års alderen er karakteriseret ved den forsatte transformation initieret af Saturn runden. Brikkerne er lige begyndt at falde på plads efter en overgangs periode. Hvert 15 år vender Mars tilbage tæt på sin fødselsposition, så de 30 år er også et år ,hvor Mars er parat til kamp. Derfor er det muligt at sige om en person født i slutningen af 60erne eller i begyndelsen af 70erne, når de tager fat på de 30 år:

- Når du træder ind i trediverne og en ny dekade, er det vigtigt at udnytte det, du har lært i 20erne, alt i mens du giver slip på dine forældres og samfundets betingelser, sådan at du finder din egen helt unikke vej. I løbet af dette år, ligger du de sten, der skal bære din nye livsstruktur, specielt professionelt, i løbet af de næste 10 år. Det handler specielt om, hvordan du overvinder angsten for at tage initiativer og enhver negativ overbevisning, som blokerer dig på din vej (Saturn i Vædderen). Det er nu, du har brug for at overføre al din energi og viljestyrke ind i det, du ønsker at opnå for dig selv, og ikke hvad andre syntes, at du skal. Ved at mobilisere dine ressourcer for kamp, sætte dig dine mål, og investere al din energi, begynder du på de første skridt i retning af at skabe din egen unikke og uafhængige fremtid.

Efter kampen fra de tidligere år, er meget modstand fejet til side, og når Jupiter er i trigon til sin fødselsposition ved de 31 år, er der en chance for et godt forløb. Helena Christensen fik sit barn på dette tidspunkt. For vores hypotetiske klient...

- I en alder af 31 år, kan du komme op i et højt gear, ligesom du kan begynde at drage fordel af de forandringer, der har været en så stor del af dit liv i de sidste to eller tre år. Den fundamentale struktur er på plads, for at du kan udvide din indflydelse og høste de foreløbige resultater. Der en tendens til at overdreven optimisme, men dit potentiale for succes er stærk, og en optimistisk indstilling tiltrækker succes. For dig kan de største gevinster komme i forbindelse med dine personlige forhold, og der vil finde en ekspansion sted – ikke kun i dit sociale liv, men også i forbindelse med et dybt betydningsfuldt romantisk bånd. (Jupiter i Vægten)

32 kan være et magisk år – specielt hvis Venus og Mars er stærke i horoskopet – fordi forholdet mellem Venus og Mars gentager sig selv. Jupiter er i kvadrat til sin fødselsposition på dette tidspunkt, så dette er et år, hvor man også har en tendens til at gøre uovervejede ting...

- I løbet af dit 32’ende år, har du behovet for at opleve dit potentiale for parforhold. Det er vigtigt at romantiske behov bliver mødt på dette tidspunkt, og at du føler dig værdsat i dit parforhold. Følelser og lidenskab har brug for at integreres, kærlighed og eros går hånd i hånd, og du ønsker tilfredsstillelse på alle niveauer. Hvis du ikke har et forhold, er dette et år, hvor din tiltrækningskraft topper, og potentielle partnere kommer forbi. Hvis du er i et forhold, må det være tilfredsstillende, ellers kaster du blikket på en anden. Eftersom dette ikke er et år, der er karakteriseret af den bedste dømmekraft eller kloge etiske valg, er du fristet til at følge din lidenskab, som måske ikke vil vise sig at være dårligt i det lange løb.

I en alder af 33, danner Saturn den første sekstil efter Saturn runden, og Måneknuderne danner en kvadrat til sin fødselsposition. Det er også et år, hvor Merkur vender tilbage til sin fødselsposition så...

- Idet du tager hul på det 33. år, er du i en positiv udviklingsfase af dit liv, og de nye strukturer du etablerede, da du kom ind i 30’erne, er begyndt at vise deres potentiale. (Saturn) Ved at konfrontere din frygt for at stå alene, har du været i stand til at tage personlige initiativer og etablere din uafhængighed på karriere området. (Vædder) Dette er et år, hvor du er fyldt med nysgerrighed, og der er meget at lære. Du ønsker måske at tage på kurser, studere og rejse. (Merkur) Spørgsmål dukker op i løbet af året i forhold til, hvilken retning din skæbne ligger. Du forbinder dig med mennesker, eller involverer dig i grupper, som måske ikke er helt i hatmoni med din skæbne i livet, men som ikke desto mindre inspirerer dig til at foretage en justering i din retning. (Nordlige Måneknude). Et centralt spørgsmål er, om du skal forfølge uafhængighed, eller om du skal gå på kompromis på grund af et parforhold, og det er ikke nemt at finde en balance på dette tidspunkt. Det ideelle er at undgå afhængighed af andre, så du kan tilføre styrke og ikke svaghed til et forhold. (Vædder/Vægt)
 
I løbet af 34 års alderen er Saturn sekstilen stadig effektiv, mens Uranus er i kvinkuns til sin fødselsposition (hvilket er dens sidste aspekt til sin selv før den kommende opposition)...

- Når du tager hul på dit 34 år, arbejder du hårdt på at bygge på et stærkt fundament og skabe konkrete fremskridt på din vej ved at tilegne dig vigtig kommunikation og uddannelsesmæssige evner og ved at danne et solidt netværk (Saturn). Dine initiativer begynder at betale sig, og der er en fornemmelse af, at det du bygger nu, vil sætte dig i en god position i fremtiden. En følelse af rastløshed inspirerer dig til at skabe nogle forandringer på dette tidspunkt; på det ene side ønsker du ikke at skabe for meget røre, men på den anden side vil du gerne adskille dig selv fra normen. Dine unikke valg, hvad angår parforhold, bliver synlige på dette tidspunkt, og du går måske til biddet, hvis du føler, at der er for mange restriktioner. På arbejdet er du ved at finde din personlige niche.

I dit 35 år når Jupiter tilbage til sin fødselsposition for tredje gang...

- Det er et år, hvor du opnår dyb indsigt og udvider din forståelse af din rolle i verden. Det sætter gang i stærke meninger om din livssituation og overvejelser om, hvad der er rigtigt og forkert og i hvilken omfang at retfærdigheden er sket fyldest. I løbet af dette år udbreder du dine synspunkter, og du udtrykker din iboende visdom med selvtillid og optimisme. (Jupiter) Spørgsmålet om, hvad der er fair i et parforhold, er centralt, og du gør dit bedste for at sikre dig, at balancen opretholdes i forhold til dine oplyste principper som er så vigtige for dig. Din kapacitet for succes er på sit højeste for dig, og hvis du fanger bølgen, kan du forvente et stort fremskridt og succes. Hvis du ikke har et forhold, kan lykken smile til dig. Hvis du allerede har et forhold, kan det udvikle sig til et højere niveau. (Vægten)

I en alder af 36 danner Saturn en kvadrat til sin fødselsposition, og det er tid til at se på fremskridt i fortiden og skabe planer for fremtiden…

- I løbet af dit 36 år, tager du fat på en ny række af udfordringer specielt i forbindelse med dit professionelle liv. De fremskridt, du har skabt i løbet af de sidste 7 år, er oppe til revision, og strukturel tilpasning er nødvendig. Der stilles virkelig krav til dig og din evne til at forvalte din tid, så det er nødvendigt at forbedre din organisationsevne og din planlægning. Der er tider, hvor det syntes at være for meget, men sættes der ind med hårdt arbejde og vilje nu vil det hjælpe dig med at opnå de mål, som du har sat tidligere. (Saturn) Du føler måske, at byrden hviler på dine skuldre alene, men det er muligvis dit personlige valg, og prisen for at opretholde din uafhængighed. Ved at mobilisere din beslutsomhed og din kampånd, vinder du over de forhindringer, du møder. (Vædderen)

Saturn kvadraten vil ofte fortsætte ind i det 37. år, men den største fokus i dette år er Måneknudens anden tilbagevenden til sin fødselsposition ved alderen 37 år og 4 måneder. Disse cyklusser er utroligt virksomme, fordi Måneknuderne relaterer til formørkelses cykler, og har kapacitet til at formørke Solen og Måne. Måneknuderne repræsenterer en komisk bevidsthedsfaktor, som er de personlige kræfter overlegen...

- I løbet af dit 37 år, runder du et hjørne i forhold til at overvinde udfordringer og realisere professionelle mål, efter at du har gjort en betydelig indsats og udvist stor beslutsomhed. Succes er inden for rækkevidde... men hvad betyder succes for dig, og er de mål, som du stræber efter at opnå, i overensstemmelse med din højere mission i livet? Lige så vigtig: er de mennesker, du er forbundet med – dine venner og din partner – ensbetydende med en lykkelig fremtid? Dette er det år, hvor du siger farvel til dem, der ikke længere er relevante for din spirituelle vækst, og til at sige velkommen til de nye mennesker, som får fremtidig betydning... både i dit personlige og professionelle liv. (Måneknuden) For dig er det forbundet med enhver form for uafhængighed, og dette er året, hvor du træffer valg, som udvider din uafhængighed. (Vædder/Vægt)

Efter den skæbnebetonede indflydelse fra Måneknudens tilbagevenden er det 38 år et år, hvor den aftagende Jupiter kvadrat bringer accelererende forandringer, og varmer op til de næste to år, hvor Uranus oppositionen og Neptuns kvadrat til sig selv vil gøre sin indflydelse gældende. For dem, der er født i slutningen af det 20’ende århundrede, vil Pluto kvadraten også kunne mærkes.

- Når du tager fat på dit 38 år, er der et løfte om nye eksotiske dimensioner. Spændende oplevelser venter i horisonten, men du ved måske endnu ikke, hvad de handler om endnu. Efter en periode med en betydelig indsats og mærkbar vækst, er der en trang til at fjerne alle forhindringerne og udvide dine horisonter. Det kan se ud, som om at dit lokale miljø ikke kan levere den inspiration, som du behøver, og at du derfor begynder på at søge inspiration længere væk. Der er en voksende fornemmelse af, at mening er mere vigtig end resultater, og derfor er der et behov for at udvide den nye cirkel af bekendtskaber, som du har opnået sidste år, for at sikre personlig vækst og bevidsthedsmæssige ændringer.
 
Igennem det sidste år af trediverne er der mange forandringer i luften, og de føles akutte på grund af den kommende Uranus opposition. Ikke desto mindre med både Saturn og Jupiter i trigon til deres fødselspositioner, kan det blive et år med uhørt vækst og konsolidering af alt, som er opnået i løbet af de sidste 9 år. Det 39. år er et år, hvor Merkur vender tilbage til sin fødselsposition i solarhoroskopet... det er et travlt år.

- Dit 39 år er en kulmination af de valg, du har truffet, da trediverne begyndte, og det er tid til at høste resultaterne af al din tidligere indsats. Det er en tid, hvor du på en gang etablerer og høster resultaterne af din tidligere indsats. Du etablerer og forbedrer din position i samfundet, og udvider din indflydelse og din succes. Du er ivrig efter at få mere viden og til at udbrede din viden så meget som muligt. Når et højdepunkt finder sted, bebuder det også en ny start, men på samme tid er det vigtigt at nyde resultaterne af dine anstrengelser og indse det du har bygget op. (Saturn/Jupiter) Nu hvor du har dit fundament i orden, så er der ressourcer til at tage nogle risici og eksperimentere med dit liv. På den ene side vil du måske gerne se verden og opleve eksotiske kulturer, men på den anden side vil du måske gerne manifestere en mere radikal side af din natur. (Uranus) Det kan være forbundet med din interesse i at eksperimentere med en form for parforhold, der kombinerer frihed med intimitet.
Igennem de sidste år af trediverne vil en person normalt have etableret rammerne for et liv, der tjener godt for fremtiden, både spirituelt og økonomisk. Men for dem som har tilladt for mange kompromiser, da de tog fat på trediverne, og tillod de samfundsmæssige krav at have mere vægt end deres egne personlige behov, så bliver prisen betalt i en periode fra 40 til 44, da Uranus oppositionen og Pluto og Neptun kvadraterne tvinger en til at foretage nye tilpasninger, som kulminerer med Saturn oppositionen. For nogle vil denne alder blive en tid med sjælelig fordybelse og indre omvæltning, mens for dem, der er etableret godt på deres vej, bringer disse indflydelser vækst i den grad, og en fornemmelse af personlig tilfredsstillelse. Mere om det i næste artikel om 40erne.

Adrian Ross Duncan September 19th 2005.